Aarhus Universitetsforlag, der er nordens største universitetsforlag, træffer strategisk beslutning og vælger Schillings nordiske softwareløsning, der er specielt udviklet til forlagsdrift.

Aarhus Universitetsforlag vælger nordisk forlagsløsning fra Schilling

Nordens største universitetsforlag træffer strategisk beslutning og vælger Schillings nordiske softwareløsning, der er specielt udviklet til forlagsdrift.

[Read news story in English]

Aarhus Universitetsforlag er midt i en ambitiøs 2023-2026-strategi, der skal modernisere forlaget og styrke organisationen. Som led i transformationen har forlaget gennemgået sit systemlandskab for at kortlægge behov og ønsker.

Direktør Anne Engedal fortæller:

“Hos Aarhus Universitetsforlag er vi på en vigtig rejse mod at blive mere automatiseret, mere lean og clean i vores arbejdsprocesser. Vi skal væk fra kompleksitet og tidskrævende, manuelle arbejdsprocesser, og her skal Schilling hjælpe os på rejsen.”

Fra at stå alene til at stå stærkere sammen

For Aarhus Universitetsforlag er rejsen og strategien ikke isoleret til et systemteknisk anliggende. Det handler i høj grad også om nærhed, tryghed, vidensdeling og ekspertise – og om at gøre den lille organisation bag det store forlag mere robust på flere fronter.

“Målt på medarbejdere er vi et lille forlag, og vores regnskabsafdeling består af to medarbejdere. Derfor er det supervigtigt, at vi ikke står alene. Vi har brug for tæt kontakt og god support fra folk, der har fingrene helt nede i systemet og forstår os, når vi siger royalty”,

fortæller Anne og uddyber:

“Vi har virkelig oplevet og mærket, hvordan det er at have en stor international softwareleverandør og stå alene. Ud over at det har været svært at få kontakt og hjælp, når vi har haft brug for det, har det været et problem, at systemet ikke var tænkt og udviklet til forlagsdrift. Med Schilling får vi nu en partner, der er ekspert inden for vores felt, og så deler vi samme nære omverden her i Norden. Vi kan vende pludselige ændringer og udfordringer til muligheder i vores tekniske setup – og det vil alt andet lige gøre os langt mere omstillingsparate.”

Jan W. Juhl, der er Manager hos Schilling, fortæller om partnerskabet med Aarhus Universitetsforlag:

“Jeg er virkelig glad for, at det har været naturligt for Aarhus Universitetsforlag at se i vores retning, og at vi på alle måder er kommet rigtig godt fra start med opsætning og implementering. De ønsker og behov, som har dannet grundlag for vores indledende dialog og nu partnerskab, er en del af kerneforretningen hos Schilling. Derfor ser jeg frem til et virkelig godt og tæt samarbejde.”

System og data på sikker grund

Hos Aarhus Universitetsforlag har de seneste års geopolitiske forandringer udvidet det oprindelige strategiske fokus og ændret synet på, hvad en moderne og robust systemløsning bør kunne. Det handler ikke kun om funktionalitet og support, men også om sikkerhed, kontrol og placering af data. Anne fortæller:

“I vores identificering af behov og ønsker til en ny løsning og partner har de geopolitiske ændringer, pludselige toldmure og rettigheder til data i høj grad spillet ind og forstærket vores valg af Schilling med deres infrastruktur og cloud i EU. Pludselig opførte Microsoft sig ret træls, og så blev det tydeligt for os, hvor udsatte vi er som forlag i forhold til, hvor vores systemer og data ligger.”

For Jan W. Juhl kom spørgsmålet fra Aarhus Universitetsforlag om, hvorvidt Schillings infrastruktur, systemer og data ligger inden for EU, på ingen måde som en overraskelse:

”Sikkerhed, robusthed og lokal forankring af systemer og data er blevet et ‘need to have’. Jeg oplever, at de nordiske forlag i stigende grad kigger indad på egen sikkerhed og infrastruktur, og at kravspecifikationen i stigende grad går på forlagsspecifikke systemløsninger, der driftes på EU-grund.”

Med samarbejdet med Schilling tager Aarhus Universitetsforlag et markant skridt på rejsen mod en mere effektiv og digitalt robust fremtid.

Forlagsløsning: 

  • Royalty
  • Abonnement
  • ERP
  • Integration til DBK, Publizon samt andre distributører
  • Integration til webshop

Implementering: senest 1. april 2026

Om Aarhus Universitetsforlag

Aarhus Universitetsforlag udgiver forskningspublikationer til både nationale og internationale forskermiljøer og formidler forskning til den brede danske befolkning.

Med rødder i Aarhus Universitet og et internationalt udsyn udgiver forlaget både akademiske og folkelige titler – altid med fokus på faglighed, formidling og samfundsrelevans.

Forlagets mest læste og mest kendte formidlingsserie er ’Tænkepauser’, som er blevet forlagets signaturudgivelse.

Aarhus Universitetsforlag er en del af ’The Association of University Presses’ og det største universitetsforlag i Danmark og i Norden, målt på antallet af udgivelser og omsætning.

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.

3rd Party Cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.