Royalty management software

Position is filled: Erfaren backend-udvikler til softwarevirksomhed i vækst 

Vil du være med til at udvikle forlagsbranchen sammen med os?

Med støtte fra vores ejere, Total Specific Solutions (TSS), og via udvidelse af vores marked er Schilling på en spændende rejse for at blive en førende SaaS-spiller i forlagsbranchen. For at nå vores mål endnu hurtigere søger vi en passioneret og lærevillig backend-udvikler til vores agile udviklingsteam.

Jobtype: Fuld tid, on location

Om os

Schilling leverer højt specialiserede løsninger til kontrakter, rettigheder og royalty, der understøtter forretningen for ledende forlag og forfattere i Norden. Vi hjælper forlag med at organisere, forme og strømline alle processerne i forlagsarbejdet. Kom med os på rejsen og vær med til at udvikle og ekspandere forlagsbranchen.

Team og ambitioner

Som en del af vores Product Development-team kommer du til at arbejde sammen med både frontend- og backend-udviklere, som brænder for at udvikle og levere fungerende software. I teamet værdsætter vi at udfordre hinanden til at levere de bedste løsninger og skabe værdi for vores kunder.

Rollen

Du vil være en integreret del af Product Development-teamet og rapportere til vores Head of R&D and Portfolio. I tæt samarbejde med vores Technical Product Owner bliver dit primære ansvar at udvikle og vedligeholde backend-tjenester i C++ (samt kodning i C i ældre systemer) og bygge API’er til at understøtte vores frontend JavaScript-applikationer. Du vil også bidrage til transformationen af vores klientbaserede monolitiske løsning til en webbaseret brugergrænseflade og være med i en række nye kundeorienterede produktinitiativer.

Nøgleansvar

Designe, udvikle og vedligeholde backend-tjenester i C++, der håndterer databehandling i stor skala for vores forlagskunder.
Være en integreret del af transformationen af en monolitisk applikation til en modulbaseret, API-drevet arkitektur og dermed forbedre systemets ydeevne og skalerbarhed.
Bygge og optimere API’er for at styrke kommunikationen mellem vores backend-tjenester og React-baserede frontend-applikationer.
Samarbejde med frontend-udviklere om at integrere brugerorienterede elementer med serverlogik.
Hjælpe med at indsamle og forfine krav samt med designudvikling, implementering, test og dokumentation af løsningerne.
Samarbejde med vores solution architect om tekniske designløsninger og arkitektur.
Sikre høj yde- og reaktionsevne i applikationerne.

Hvem er du?

Du brænder for backend-teknologier og er nysgerrig og ivrig efter at lære nyt.
Du glæder dig til at blive en del af et firma, der er på vej mod en SaaS- og Cloudtransformation.
Du er god til problemløsning og har sans for detaljer.
Du kan kommunikere dine idéer klart og samarbejde effektivt i et team.

Kvalifikationer

Mindst 5 års erfaring som professionel backend-udvikler.
Solidt kendskab til C++.
Kendskab til at bygge og arbejde med API’er er en fordel; dog ikke et krav.
Kendskab til CI-best practices og viden om JavaScript og frontend-teknologier generelt er en fordel.
Gode kommunikationsevner på engelsk, både skriftligt og mundtligt, er et must.
Vi anvender blandt andet Atlassian Jira og Confluence, GitHub Copilot, Bitbucket og VS Code.

Vi tilbyder

Et attraktivt arbejdsmiljø med ambitiøse softwareudviklere, som har stor viden om forlagsbranchen.
Fleksibel arbejdstid med mulighed for at arbejde på kontoret i Albertslund eller hjemme.
Gode muligheder for personlig og professionel udvikling.

Er du interesseret?

Send dit CV til jobs@schilling.dk senest den 26. juli 2024. Skriv venligst “Backend-udvikler” i emnet. Da vi er på vej ind i sommerferieperioden, behandler vi først ansøgningerne efter den 2. august 2024. Vi lægger stor vægt på din personlighed og dine kvalifikationer, og for at sikre en retfærdig rekrutteringsproces beder vi dig om ikke at have foto i dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig.

Mere om Schilling

Siden 1990 har Schilling hjulpet forlag i Norden og andre lande med at nå deres strategiske mål, øge salget og åbne for nye indtægtskilder. Vi understøtter alle typer forlag, hvad enten de specialiserer sig i trykte, digitale eller audioudgivelser, og effektiviserer alle arbejdsgange i forlagsarbejdet.

Schilling udvikler og leverer innovative, nøglefærdige løsninger til forlagsbranchen. Vores varemærke er vores viden, dygtige medarbejdere og den værdi, vi giver vores kunder i tæt samarbejde med dem. Vi samarbejder med forlagene for at øge deres indtjening og leverer innovative konsulentydelser og softwareløsninger, der udvikler forlagsbranchen.

I juli 2021 blev Schilling Publishing købt af Total Specific Solutions (TSS). Total Specific Solutions er en førende europæisk udbyder af forretningsløsninger inden for Vertical Market Software (VMS) og består af uafhængige forretningsenheder, der leverer produkter og ydelser på deres individuelle vertikale markeder. TSS er aktiv på de vertikale markeder på områder som sundhed og pleje, lokale og centrale myndigheder, finansielle og juridiske ydelser, regnskab og revision, landbrug, bilindustri, byggeri, uddannelse, hotel/restaurant, produktion, søfart, ejendomshandel, forlag og detailhandel. TSS er en del af Topicus.com Inc, der er noteret på den canadiske TSX Venture Exchange.

Oops! We could not locate your form.